Ydernummer psykolog og lægehenvisning

En lægehenvisning giver mulighed for tilskud, hvis psykologen har ydernummer.

 

Hvad er en ydernummer psykolog?


En psykolog med ydernummer har overenskomst med den offentlige Sygesikring. Det er den samme sygesikring som man har adgang til med sygesikringsbeviset, og som du bruger når du skal til din praktiserende læge. Med en henvisning fra egen læge til psykologhjælp, kan du få tilskud til din psykologbehandling, den resterende betaling afholder klienten selv. Tilskuddet gives under forudsætning af, at psykologen har overenskomst med sygesikringen. Læs også om lægehenvisning til psykologhjælp

ydernummer

 

Psykologens motiv for at søge ydernummer?


Psykologen kan have et reklamemæssigt motiv for at få overenskomst med Sygesikringen, da det signalere en blåstempling af psykologen fra myndighedernes side. Der er en stor efterspørgsel efter psykologer der har overenskomst med Sygesikringen, fordi klienter med en lægehenvisning, får tilskud til behandlingen hos psykologer der har overenskomst med sygesikringen. Læs om Psykologens honorar.  Samt om Typer af psykologydelser

 

Er der psykologer der ikke ønsker at have ydernummer?


Hvorfor har nogle psykologer overenskomst med Sygesikringen når andre psykologer ikke har? Det er regionerne der opslår ydernumre, og der bliver kun opslået et lille antal. Derfor kan alle psykologer ikke få overenskomst med Sygesikringen. Der er også psykologer der ikke søger ydernummer når de bliver udbudt. Psykologer der har overenskomst med Sygesikringen, skal bruge ekstra tid på administration af formalia i forbindelse med konsultationer. Herudover er afregningen lavere, for konsultationer med klienter der har en lægehenvisning. Det betyder, at hvis psykologen har tilstrækkelig mange kunder, så har psykologen ikke noget incitament for at søge et ydernummer.

ydernummer

 

Ulemperne ved en psykolog med ydernummer


Det er svært at skifte ydernummer psykolog pga. den lange ventetid. Den lavere afregning for henviste klienter giver psykologen et incitament til, at justere på tidsrammen for konsultationen. Der er psykologer, der har en tidsramme helt ned til 45 til 50 minutter for en konsultation. Nogle psykologer med Ydernummer har kortere ventetider, men til gengæld kan der være lang tid imellem konsultationerne. Den praksis benytter nogle psykologer, for at have et stabilt indtægtsgrundlag, da patient tilgangen svinger i løbet af et år. Ydernummer er personligt tildelt: Hvis du skal have tilskud med en lægehenvisning, og kommer i en praksis med flere psykologer, så skal du sikre dig, at den psykolog du har samtaler med, er den psykolog der har overenskomsten med sygesikringen.